>>> Che Guevara ( Danks )

Opvækst

Che Guevara var argentinsk, født med irske aner og voksede op i en middelklassefamilie. Han studerede senere medicin i hovedstaden Buenos Aires. Her var han ikke videre politisk aktiv, dog deltog han i demonstrationer mod præsident Juan Domingo Peron. Che Guevara var langt mere intereseret i eventyr, og drog ud på længere motorcykelrejser i Argentina og rundrejser i Latinamerika. På disse ture rundt i Latinamerika, der var præget af stor forskel på rig og fattig, blev Che Guevara mere og mere bevidst om den sociale uretfærdighed, og interessen for politik satte sig efterhånden fast i den unge mands bevidsthed.

Politisk liv

I 1955 mødtes Che Guevara og eksilcubaneren Fidel Castro. Dette møde blev et vendepunkt for Che Guevara, for her blev han overbevist om vigtigheden af en revolutionær, væbnet kamp. Han blev medlem af Fidel Castros 26. juli bevægelse, der tog magten på Cuba i 1959. Efter Fidel Castros magtovertagelse blev Che Guevara kommandant for La Cabaña fængslet.

Stedet blev fyldt op med 800 mennesker, selv om der kun var plads til 300. Det var tidligere soldater, politifolk under Batista-styret samt spioner fra den bolivianske og amerikanske side. Che Guevara var leder af appeldomstolen, men omstødte angiveligt ikke en eneste dom. Det er usikkert, hvor mange der blev henrettet i det halve år, hvor Che Guevara var leder - en kilde peger på 179, en anden på omkring 400, atter andre siger over 500. Che Guevara tog ifølge øjenvidner ofte selv pistolen i hånden og gjorde arbejdet.^{[Kilde mangler]}

I 1960 oprettede Che Guevara Cubas første "forbedringsarbejdslejr" for politiske fanger, som hurtigt blev fulgt af flere. I løbet af 60erne interneredes ca. 30.000 fanger i disse lejre, et sted mellem 7.000 og 10.000 blev henrettet her. I den første lejr, Che Guevaras, blev de, der havde forbrudt sig imod "den revolutionære moral" interneret, bl.a. folk der havde gjort sig skyldige i druk, løsgængeri, manglende respekt for autoriteter, dovenskab og afspilning af høj amerikansk musik. De blev genopdraget gennem arbejde.

Efter høje poster i den nye regering som bl.a. industriminister, chef for nationalbanken og udenrigsminister, forlod Che Cuba i 1966 med håbet om at gennemføre lignende revolutioner andre steder i verden. Først i Den Demokratiske Republik Congo og senere i Bolivia, hvor han tilbragte det sidste halve år af sit liv i regnskoven.På et tidspunkt var deres styrker skrumpet ind til kun 16 mand,på bagrund af de mange kampe med bolivianske soldater.Den 8. oktober 1967 lokaliserede bolivianske specialenheder resterne af Che Guevaras mænd, hvorefter de hurtigt nedkæmpede dem. Che blev under skudvekslingen ramt flere gang i benene, omringet og udmanøvreret. Han overgav sig ved at råbe: "Skyd ikke! Jeg er Che Guevara og mere værd levende end død.". På en båre blev han transporteret til den nærtliggende bolivianske landsby La Higuera og indespærret i en skole. Dagen efter, den 9. oktober 1967, blev han henrettet af en beruset menig soldat,^{[Kilde mangler]} da alle andre havde tøvet på grund af den store respekt han nød. Dette skete sandsynligvis efter ordre fra den bolivianske regering på trods af at CIA ville have ønsket at han skulle holdes i live for enhver pris.

Eftermæle

Siden sin død er Che Guevara atter blevet et ikon for store del af den politiske venstrefløj, og han har til tider opnået nærmest legendarisk skikkelse. I 1960'erne prydede plakater med afbildning af den unge Che Guevara flere vægge i unge menneskers værelser.^{[Kilde mangler]} I 2004 instruerede Walter Salles filmen Motorcykel dagbog, som bygger på Ches dagbøger fra en ungdomstur gennem Sydamerika.

Che Guevara var også kommandant for fængslet La Cabana, og efter sejren over Batistas regime sørgede han for, at en række medlemmer af det tidligere regime og også uskyldige blev skudt. Ifølge flere beretninger blev ca. 55 mennesker henrettet i La Cabana. Men nyere undersøgelser tyder dog på langt højere tal. Det kan man læse sig til i bl.a. forskeren Alvaro Vargas Llosas artikel »The Killing Machine: Che Guevara« i tidsskriftet New Republic juli 2005. Che beordrede fanger skudt i La Cabana, han havde også selv skudt mennesker, der var mistænkt og ikke fik mulighed for at bevise deres uskyld. I januar 1957 skød han Eutimio Guerra, fordi han mistænkte ham for at være forræder. Han skød ham i hovedet. Senere skød han Aristadio, som var en bonde, der ønskede at blive tilbage, når Ches revolutionære gruppe drog videre. Disse mord blev efterfulgt af en række andre henrettelser udført på Ches ordre og til tider udført af ham selv. Che blev ikke kun brugt af Fidel Castro som en kynisk fængselsleder, guerillakæmper og soldat, men også som en international politisk aktivist og forhandler. Che blev en trofast allieret for Sovjetunionen – han tiljublede Sovjets invasion af Ungarn, og han var villig til at udløse en atomkrig under missilkrisen på Cuba. Da han endelig brød med Sovjetunionen, var det, fordi regimet ikke var radikalt nok, og han foretrak Kina. Ches Cuba blev vænnet til kommunistisk samfundsorden, der omfattede fangelejre og fængsel til oppositionelle, forfattere, homoseksuelle og andre. I slutningen af 1960erne var godt 14.000 cubanere blevet skudt af det nye regime. De heldige blev flygtninge og nåede USAs kyster.